Roning er for alle
I Silkeborg har vi Danmarks bedste rofarvand, hvor du som medlem af Silkeborg Roklub kan opleve den fantastiske natur fra vandsiden, samtidig med at du holder dig i form og er en del af et stærkt fællesskab.
I Silkeborg Roklub har vi aktive roere fra 14 til 92 år. Vi har bådtyper der gør det muligt at blande erfarne roere med begyndere i samme båd. Så uanset om du er mand eller kvinde, ung eller senior, så behøver du ikke at have et bestemt fitnessniveau, eller mestre teknikken, for at kunne få glæde af roning. Er du ikke til roning på vandet, så er e-roning et fleksibelt alternativ, hvor du træner effektivt indendørs.